onsdag den 24. oktober 2012

Ironman i lille Kona

Undskyld det er så længe siden jeg har skrevet, men internettet har været nede rigtig meget den sidste uge, så jeg har slet ikke kunne skrive på bloggen. Men nu kommer der endelig noget og skal nok skrive om sidste weekends sjove oplevelser også! 

Tirsdagen inden Iron Man'en skulle afholdes var der parade i byen. Det var begyndelsen på en festlig uge. Det var nemlig alle deltagerne, der gik i gennem byen delt op i lande ligesom til de Olympiske Lege, hvor de går med deres flag. Det var rigtig fedt. Da danskerne kom forbi, råbte jeg selvfølgelig af dem, men jeg tror ikke rigtig de hørte mig, for de reagerede ikke rigtig. Men det var sjovt alligevel! :-) 

Den store danske opbakning! 

Tilfældige folk der var midt i paraden

En stolt Jessica foran amerikanerne

Og så blev det endelig lørdag d. 13. oktober. En dag jeg så frem til! Vi fik at vide da vi kom til Hawaii at der om nogle uger ville være den berømte Iron Man World Championship, som er Iron Man'en af alle Iron Mans og det er svært at blive kvalificeret til den, så det er de bedste af bedste der er med. Og vi fik at vide at man kunne melde sig som frivillig hjælper, men at der ville være et begrænset antal pladser, så da dagen endelig kom hvor vi kunne skrive os op blev jeg heldigvis en af de første til at skrive mig på.

Og så blev det lørdag og vi fik udleveret en t-shirt, hvor der stod security på ryggen. Så vi skulle møde op klokken 9:30 nede ved the Pier, hvor vi ville få udleveret forskellige poster.

Men først vil jeg lige fortælle om begyndelsen af løbet. Det begyndte nemlig allerede klokken 6:30 om morgenen. Vi var en flok der tog vores kamera under armen og smuttede ned for at tage billeder af alle de 2094 konkurrenter, der alle skulle svømme fra the Pier på samme tid. Det var virkelig et skørt syn, og jeg fik taget nogle gode billeder, selvom det var svært fordi der var pakket med mennesker dernede.

Men vi tog så tilbage til Hale Ola for at slappe lidt af og spise morgenmad inden vi smuttede ned igen for at starte vores vagt.
Morgenbillede, da folk begyndte at dukke op

Her er det lidt lysere og flere mennesker er dukket op

Alle de mange konkurrenter der gør klar til startskuddet

Og så er de i gang...

Julie, Jessica og Anna blev mine kollegaer den dag. Vi fire blev valgt til at stå ude på selve the Pier, hvor folk ville stille deres cykler og komme løbende over mod os, hvor de kunne tage en pose hver med tøj til løbeturen. Så vi stod lige inden omklædningsrummet. Vi havde det rigtig hyggeligt og fik set alle løberne på få meters afstand. Men hvis vi rørte dem ville de blive diskvalificeret, så det lød vi være med ;-)
Det meste af tiden var der ikke så meget arbejde at gøre, fordi der ikke kom så mange uønskede mennesker forbi - vi skulle bare sørge for at folk havde en bestemt farve armbånd på, for at komme derind, hvor vi stod. Så vi brugte tiden på at heppe på løberne. Og hvor blev de glade. Så det var jo dejligt :-) 
Vores vagt sluttede omkring klokken 14:30, og vi aftalte at vi ville smutte hurtigt hjem og tage et bad og så gå ned for at se de første komme i mål. Men vi nåede slet ikke så langt. Vi hørte i højtalerne at den første løber nu var meget tæt på og vi prøvede ihærdigt at mase os over til målstregen, men vi kunne intet se, fordi der var så mange mennesker, men vi kunne høre da han kom i mål. Vinderen blev en australier der hedder Pete Jacobs. Han fik en tid på 8 timer og 19 minutter, det er altså ret sejt gået! Vi fik først en god plads da 5. pladsen kom over målstregen, og så stod vi ellers der og heppede og tog billeder indtil den første kvinde kom i mål. Det var en fra England, som hed Leanda Cave, med tiden 9 timer og 16 minutter. Os danskere kan nu også være lidt stolte af en fætter der hedder Rasmus Henning, han blev nemlig nummer 22 ud af 2094 konkurrenter. Det er altså ret flot klaret!
Anna og Jessica som vi havde vagt med - klar til en spændende dag

Julie og jeg, der er klar til en vild dag

Poserne med skiftetøj til løberne, som kom forbi

Seje mig som security :-)

Tilfældig løber som lige har stillet cyklen og er klar til en lang løbetur

Den danske Rasmus Henning som fik plads nummer 22 - wuhuuuuu!!

Den første kvinde lige før målstregen

Herefter tog vi så hjem og tog et bad, for vi var virkelig virkelig trætte i benene og i vores stemmer. Vi fik også lidt mad og fik udvekslet billeder fra dagen, og tog ned til downtown igen klokken 21 om aftenen. Det var her de sidste begyndte at komme i mål. De lukker det hele ned klokken 24 om aftenen, så hvis man vil være en Iron Man skal man nå over målstregen inden der. Vi fik nogle rigtig gode pladser helt tæt op ad hegnet, så vi kunne se alle løberne og deres forskellige reaktioner, når de kom over målstregen. Vi endte med at stå der til klokken 24, for det var bare så hyggeligt. Den sidste deltager som nåede det kom ind 20 sekunder før klokken 24! Det var en ældre kvinde, og hendes tid må have været 16 timer og 59 sekunder! Flot klaret. Herefter smuttede vi så hjem i seng, så vi kunne nå at få noget søvn inden vi skulle op i kirke dagen efter.
Målstregen om aftenen med en tilfældig glad løber

Endnu en tilfældig atlet som vidst var lidt træt efter at have taget en Iron Man

Vinderen Pete Jacobs, som var med til at se de sidste krydse målstregen

Afslutningsdans af de lokale hula-mænd som hedder "The Island Breeze"

Jessica og jeg efter en vellykket aften med masser af sjov

Og søndagen blev brugt på at slappe af. Vi "hitchhikede" (tomlede) til en strand der hedder Magic Sand Beach, som er kendt for sine høje og til tider farlige bølger. Men der er altid en livreder på stedet, så hvis de bedømmer at bølgerne bliver for voldsomme - det kan nemlig ændre sig ret hurtigt og ret ofte - så siger de noget i deres megafon om at alle skal gå op ad vandet eller passe på hinanden. 
Det var rigtig dejligt bare at slappe af og nyde en sidste fridag inden en travl arbejdsuge. Så det var lige hvad vi havde brug for. 
"Hitch hiking back in a truck" ;-)

Mandag aften var vi så blevet inviteret til en Mahalo-fest (takke-fest) nede på et hotel i Kona, hvor alle de mange frivillige hjælpere ville få serveret lækker mad og god underholdning. Man skulle have sin Iron Man t-shirt på, for at komme ind, så alle havde de samme t-shirts på. Det var lidt fedt. Da vi endelig kom ind fik vi så en idrætspose med Iron Man logoet i gave og så kunne festen ellers begynde. Der var god musik i højtalerne og god stemning rundt ved alle bordene. Men det var en lidt lang aften. Begyndelsen og slutningen var god, men det var mange timer at sidde og høre på taler og at tilfældige mennesker vandt gaver - selvfølgelig ikke os :-( men vi hyggede os alligevel. Vi sluttede aftenen af med at se en video, hvor man så klip fra hele lørdagen, hvor det jo begyndte med svømning, så cykling og så løb til sidst. God afslutning og opsummering på en god aften. 
Mig, klar til en hyggelig Mahalo-fest

Scenen hvor alle festlighederne blev vist

Vores bord hvor vi spiste

Julie og jeg der fik grebet to sponsor svedarmbånd - YES!!

Nu gider jeg ikke skrive mere, for der er ikke mere at fortælle om den sag ;-) Men det var en "awesome sauce" weekend, som er et nyt udtryk jeg lige har lært! Hvis man nu tager ordet awesome og ganger det op med 10, spreder det ud over forskellige ting man har oplevet eller set og så er det bare en god mix af awesome sauce! 
Men I må holde jer muntre til vi ses igen. 

- Linda :-)


Alle mine gaver og ting fra Iron Man ugen :-D

1 kommentar:

  1. Hej Linda! Det har været en stor oplevelse for jer og spændende læsning for os. Du er god til at fortælle om hvad du oplever. Ha det godt. Knus fra mormor

    SvarSlet