Denne weekend valgte jeg så at blive hjemme fra turen, der var blevet arrangeret om lørdagen, fordi de "bare" skulle snorkle og det havde jeg jo lige prøvet weekenden før, så vi var en lille gruppe der smuttede til Magic Sand Beach og nød de gode bølger og beach volley mulighederne. Vi tog tidligt hjem derfra, fordi vi skulle pakke til vores campingtur, som vi håbede på ville lykkedes denne gang!
Vi aftalte at mødes klokken 15:30 og så dele os op i grupper som vi kunne hitch hike i, for man skal helst ikke være mere end 5 ad gangen der hitch hiker - jo sværere bliver det at kunne få et lift. Og denne gang var der også flere der ville med. Vi var en flok på 13, der drog af sted og min gruppe (Julie, Caleb, Jessica og Austin) var den første til at ankomme til det sted, vi skulle vandre. Austin påstod at der var en nemmere vej ned til Makalawena Beach (som var den vi var ved sidste gang) som han havde taget, så vi gik af sted på den store highway og søgte efter hans lille vej, der skulle dukke op, men det skete bare ikke, så vi tænkte at det ville da være nemmere at krydse henover alle lavastenene (som er meget skarpe/rå og det går meget op og ned), og prøvede at skynde os så meget som muligt fordi solen var ved at gå ned. Det endte med en masse skrammer. Julie faldt og slog sin hånd rimelig meget, og det ville bare ikke stoppe med at bløde. Men vi var jo nødt til at fortsætte pga. solnedgangen, så hun bed smerten i sig og gik med hånden over hovedet og pressede på såret med den anden hånd, så hun ikke mistede mere blod. Da vi endelig kom ned til stranden ringede de andre og fortalte at de var ankommet til der hvor vi skulle sove, men at de nu var blevet smidt væk af en mand - der lignede Moses - som påstod at han ejede grunden og at man ikke kunne campere her. Så vi blev nødt til at finde et alternativ. Vi gik og gik og mødte så heldigvis to lokale fyre der også skulle campere. De fortalte om en lille strand hvor man kunne campere uden at blive forstyrret at politiet eller de folk der giver bøder til folk uden tilladelser.
Så vi gik endnu mere og fandt heldigvis et sted vi kunne sove. Der var så bare myrer og kakkelarker over det hele, så det var jo skønt! Men nu var der så en gruppe på fem der valgte at sige - vi vil gerne hjem, vi er trætte og de fleste af dem var skadede, så de ville gå endnu længere for så at tage hjem. Det skal så lige siges at vi også lige havde gået i fire timer på ujævn grund. Så da de smuttede hjem var vi kun ni tilbage. Billede af os ni:
 |
| Mig, Jessica, Linnea, Julie, Greg, Mathias, Austin, Caleb og Johannes |
 |
| Lavastenene og måske kan man skimte stranden (destinationen) |
 |
| Klar til vandring (Julie, Jessica, Caleb og Austin) |
Vi hyggede os rigtig meget og fik set på en masse stjerner - har aldrig set så mange i mit liv. Man kunne både se "Lille Bjørn" (mini karlsvognen), mælkevejen og ikke mindst stjerneskud. Jeg fik i hvert fald talt til ti stjerneskud :-) Og efter at have snakket og hygget faldt vi i søvn på stranden under åben himmel. Bortset fra min nakke så sov jeg faktisk rigtig godt. Havde slet ikke frosset, men min nakke var lidt stiv, men det var nok også efter at have båret rundt på bagage i fire timer.
Vi tog det stille roligt og fik udforsket det sted vi havde sovet og fik taget lidt billeder og spist morgenmad. Derefter drog vi så til Makalawena Beach - nu vi var i nærheden. Så vi drog igen af sted og var SÅ klar til at hoppe i vandet, da vi ankom til stranden. Det var virkelig dejligt. Stranden var meget smuk og vandet helt blåt med gode bølger. Så der tilbragte vi så nogle timer.
Vi tog forholdsvis tidligt af sted derfra igen, fordi vi ville nå tilbage inden det blev mørkt, og vi havde en masse vandring forude. Men inden vi nåede så langt fik vi faktisk et lift op af den lange ujævne vej i en truck. Det var noget af en tur. Det var ikke ligefrem komfortabelt at sidde bag i sådan en truck imens man kører på grusvej med store bump hele tiden, men sjovt havde vi det! Og vi slap for at gå, så vi var meget taknemmelige! Vi aftalte at vi ville spise et sted der hedder The Pine Tree Café (Café grantræ), som ligger lidt uden for Kona, for de skulle åbenbart have en fantastisk god burger. Og de havde ret. Jeg tror virkelig aldrig jeg har fået en burger, der var så god, som den vi fik. Så det var en dejlig måde at slutte turen af på.
Da vi kom hjem til Hale Ola var vi meget smadrede og slappede bare af resten af aftenen og gik tidligt i seng, fordi vi jo skulle på arbejde dagen efter. Men en succesrig weekend har det været!
Glæd jer til næste indlæg, det bliver skægt... Hold jer muntre.
- Linda :-)
 |
| Den strand vi sov på |
 |
| Vores lille camp |
 |
| På opdagelse efter muslinger |
 |
| Den anden side af stranden, der var fyldt med vulkansten |
 |
| Johannes fisker |
 |
| Johannes fanger en fisk efter 30 sekunder!! |
 |
| Klar til den rigtige strand - Makalawena |
 |
| Nå ja og så stod der bare en van fyldt med skudhuller midt i det hele? |
 |
| Er vi stadig på Hawaii eller er dette Afrika? |
 |
| Vi er stadig på Hawaii! Chiiiiill... |
 |
| Der bliver slappet af |
 |
| Spist Oreo's |
 |
| Nogle af os var lidt trætte... |
 |
| Og nød solen |
 |
| Makalawena camp - lidt bedre end den anden strand |
 |
| Her er lidt mere udsigt |
 |
| Og lidt mere til den anden side |
 |
| Austin gik med til at blive begravet - det er altid sjovt! |
 |
| Drengene bodysurfede på bølgerne |
 |
| Begyndelsen af den vej vi skulle gå hjem |
 |
| Lige før vi blev samlet op af en truck (læg mærke til manden på toppen af bjerget...) |
 |
| Den vilde tur |
 |
| Og lidt mere vildt |
 |
| Pine Tree Café |
 |
| Sidste stykke med hitch hike |
 |
| Den nye svenske pige Linnea |