tirsdag den 6. november 2012

Hjælp, en tsunami!?

Denne weekends tur gik til en kaffefarm og til et stort hotel der hedder the Hilton Hotel. Vi var en lille flok der tog af sted og vi havde hørt at det skulle være en rigtig smuk tur, så det glædede mig og mit kamera sig til :-)
Det var gratis at komme ind og se kaffefarmen, så vi parkerede bilerne, tog lidt billeder af den smukke udsigt, fordi vi var meget højt oppe ad bjerget, så vi kunne se det meste af Kona deroppefra. Vi gik derefter ind og fulgte stierne rundt i plantagen. Der blev ikke kun plantet kaffe, men også lime, citroner, avocadoer, macadamia-nødder og en masse flotte blomster. Så her er lige et udpluk af mine bedste billeder af planterne og blomsterne. Bare fordi billeder siger mere end mine ord gør :-)
Udsigt over Kona fra parkeringspladsen

Zoomede lige ind, så man kunne se the Pier

Flot og anderledes blomst

Meget flotte blomster, der sad på en slags blomsterbue

Fik lige fanget en stor brombasse

Fascinerende flot blomst

Tror dette er citroner

Macadamia-nødder
Kaffeplante
En gul blomst jeg ikke kender navnet på
En klase grønne bananer der hang ved kaffeboden
Flot lille blå blomst
En Hawaii-lignende blomst der dufter vildt godt og fungerer ligesom en wunderbaum
Kalkun-lignende fugl der ikke var så glad for mennesker
Avokadotræ
Sej blomst med masser af flotte farver

Kæmpe edderkop med et kreativt spindelvæv
Nede i bunden af plantagen var der en slags swimmingpool/springvand med en terrasse, hvor man kunne købe og smage deres hjemmebryggede kaffe. Jeg sprang kaffen over og tog et glas dejlig koldt vand. Men mange af de andre smagte på kaffen og synes vidst godt om den, selvom den vidst var lidt stærk. Der var heldigvis kaffefløde og sukker på bordene, så det blev brugt flittigt. 
Poolen og terrassen


Sådan så poolen ud, med det lille springvand foran palmerne

Tre søde koreanere - og nej, jeg kan ikke stave deres navne :-)
Det var en ret vild pool og se lige udsigten :-)

Julie og jeg ved poolen

Ellers fik vi lidt tid til at tage billeder af udsigten og hinanden foran vandet, og selvfølgelig lavede vi også hoppebilleder, så her er lidt billeder igen. Vi fik ikke så meget at vide om stedet, vi fik bare lov til at gå rundt selv og snuse rundt omkring. Det var egentlig meget rart :-) 
Julie, mig og Jessica i en flot lang blomstertunnel

Mig i et slags lille terrassehus, med en flot udsigt

Noémie som er fra Frankrig

Julie og jeg tager lige en pause og nyder omgivelserne

Vi skulle jo også videre, og næste stop blev frokostpause, som vi valgte at holde ved et shoppested. Det var nærmest delt op i to "byer". Det ene område hed "King's Shop" og det andet "Queen's Shop". Forskellen var simpelthen prisen. King's Shop var de helt dyre mærker som Tiffany & Co., Louis Vouitton, Rolex osv., så det var mest bare vindueshopping, men det var en hyggelig måde det var lavet på, så vi fik meget tid til at gå derovre. Det resulterede i at vi ikke fik set så meget af Queen's Shop, mest kun udendørsarealerne, som var smukke. 
Udsigten fra vores frokoststed - mmmmmhhh...

Noget af King's Shop

Lidt mere af King's Shop

"Indgangen" til Queen's Shop

Flot ur der stod midt på "gågaden"

I hyggeligt selskab

Endelig kom vi så til the Hilton Hotel. Det var kæææmpe stort! Det var som at gå i et lille samfund, fordi der var et lille tog og både, som man kunne stige om bord på, så det var nemmere at komme fra et sted til et andet, når man både som turist ville se hotellet og som gæst ikke skulle bære på bagagen. 
Dette hotel er åbenbart så kendt at turister bare kan vade ind over det hele og taget billeder og se hele hotellets udendørsarealer, imens man gik forbi gæsterne der lå ved poolen eller noget lignende. Det var lidt mærkeligt, men sjovt at opleve. Det er svært at forklare hvor vi gik hen og hvad vi så, så jeg tror bare jeg viser nogle billeder, så I kan få fornemmelsen af stedet og hvor stort det egentlig var. Det mindende aller mest om et slags Lalandia, bare meget større og meget mere fint, dyrt og eksotisk.
Skiltet lige uden for lobbyen

Et tog man kunne tage med rundt på hotellet, hvis man var for doven til at gå ;-)

Her kan man så lige holde bryllup hvis man har lyst til det,
samtidig med at have en smuk udsigt over et vandfald (som er en pool)

En lille del af hotellets grund

Lalandia-poolen (noget af den)
Dette lille hus bliver også brugt til bryllups-ceremonier - mest asiatiske 

En anden del af hotellet, som er designet lidt mere gammeldags

Der var hyggelige broer over det hele

De har også delfiner inde på hotellet, som svømmer rundt i nogle bassiner. Dem fik vi også taget et par billeder af. Desværre var det rigtig dyrt at svømme med dem derinde, men muligheden var der, hvis man havde pengene til det. De havde også nogle andre dyr, man kunne se - papegøjer, flamingoer og nogle sjove fugle. 
En papegøje i lobbyen

En skildpadde i poolen

Delfiner i bassiner

Flamingoer i bur

Flotte fugle på små øer (som man sejler forbi)
Ellers gik vi bare rundt med en af vores ledere der hedder Asagna, for hun havde været der før og vidste hvad der var værd at se. Så vi kom vidt omkring og endte med at tage med en lille sejlbåd tilbage til lobbyen. Og så tog vi ellers bare tilbage til Hale Ola. 
Den lille båd vi tog med tilbage

Endnu en del af hotellet (jeg vil ikke vide hvor dyrt det er at bo der...)

Og lidt mere hotel
Da vi kom hjem fra turen, var vi en flok på ti, der havde aftalt at tage på camping og overnatte på stranden. Jeg havde glædet mig rigtig meget til turen, og havde fået at vide at stranden var rigtig flot og bare havde det hele. Jeg kunne ikke vente til at falde i søvn under en stjerneklar himmel og vågne op igen til en dejlig strand næste morgen. 
Så vi pakkede os sammen og drog af sted til en strand der hedder Makalawena Beach. For at komme ud til den, skulle vi først "hitch hike" og derefter gå en time gennem vulkansten for at komme hen til kysten, og derfra gå en halv time før vi kom til den rigtige strand. Det var nu blevet helt mørkt, selvom klokken kun var 19:00. Men vi havde en fuldmåne og lommelygter med os, hvis det skulle gå helt galt. 
Vi slog os ned midt på stranden og fik rimelig hurtigt redt vores senge, og det var nu ved at være tid til aftensmad, så det begyndte folk så småt at spise. Men! Efter 10 minutter ringer Jessicas mobil og da hun tager den tænker vi at det nok sikkert bare er hendes forældre der vil snakke med hende, men hun rejser sig op og begynder at rode med sin taske. Vi spørger hvad hun laver, hvorefter hun siger: "Der er en tsunami på vej og vi bliver nødt til at tage af sted LIGE NU! Vi skal skynde os!". Vi tror alle at det bare er en joke til at begynde med, for drengene havde nemlig drillet hende hele aftenen, så det kunne godt have været en ond hævn hun havde fundet på. Men det var god nok, der var en tsunami på vej!
Måske har I hørt om den i fjernsynet eller radioen? Der har åbenbart været et jordskælv omkring kysten ved Vancouver Island i Canada på 7,7 og tsunamien ville ramme Hilo-siden af vores ø (øst - jeg er ved vestkysten) omkring klokken 22:30 om aftenen. De varslede om en 6-7 feet høj bølge, som svarer til cirka 2 meter, så det lyder jo umiddelbart ikke så slemt :-)
Men tilbage til campingen. Vi tog det ikke så seriøst i starten, vi synes mere det var spændende at vi måske skulle opleve en rigtig tsunami for første gang i vores liv. Men vi pakkede alligevel hurtigt sammen og var klar til endnu en god lang 1,5 times gåtur! Og vi ville så blive samlet op ved den store highway (hovedvej) af en af vores minivans. 
Imens vi gik gennem vulkanstenene, kunne vi høre tsunami-sirener fra den nærmeste by, så det var lidt mærkeligt at gå der i mørket og høre den, det virkede så fjernt. Vi kunne også se alle de små sejlbåde, som havde ligget ved kysten, blive nødt til at sejle ud på vandet, for der kan man ikke mærke nogen tsunami-bølge. Så der var små lys overalt ude i vandet, det var et flot syn i al den kaos. 
Hale Ola ligger heldigvis så højt på bjerget, at vi ikke skulle evakueres. Men det var der en masse andre der skulle, så de tog deres biler op til Walmart og sov på parkeringspladsen. Så da vi kom tilbage sad alle Mission Builder'erne uden for i en cirkel, de havde nemlig siddet og bedt for os at der ikke måtte ske noget med os og at vi ville komme hele hjem. Og det gjorde vi heldigvis. 
Vi blev oppe, fordi vi gerne ville se når bølgen kom (vi kan se vandet ude fra vores vej, fordi vi ligger så højt), men der kom aldrig nogen bølge. Så det var lidt ærgerligt - men godt for alle dem der havde huse nede ved kysten, for de ville sikkert være oversvømmet med vand. Så det var en lille "adventure-weekend". 
Klar - parat - start!

Hitch-hiking inden det bliver mørkt

Endelig fik vi et lift

I godt selskab med Julie og Jessica

Da vi skulle til at begynde vandringen - perfekt timing

Ankommet til destinationen

Har desværre ingen billeder af nogen tsunami ;-) 
Hold jer muntre.
- Linda :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar